Nina Clark Ceramics

Her kan du set udsnit af færdige keramikværker. De spænder sig over tid og er her delt op i tre temaer. Nogle værker er resultatet af udfordringer, som min underviser har givet mig og nogle er udfordringer som jeg har givet mig selv på vejen til at finde mit eget udtryk og mine egne præferencer.

Jeg synes, at funktionalitet er super interessant som emne. Det er noget af det første jeg vurderer, når jeg arbejder på en ny idé.

Groft sagt kan man dele keramik op i brugskunst og kunst ved at spørge om det hører det til på et marked eller et galleri. Her har min mand (som er kunsthistoriker) og jeg har lavet sjov med, at “rigtig” kunst ikke må have en funktion.

Jeg bryder mig ikke nødvendigvis om kassetænkning og at lege med grænsen af funktionalitet via “funktionelle skulpturer” har givet mig stor nydelse. For hvornår stopper en genstand med at være funktionel? Og hvor tæt på grænsen kan man komme? Hvad sker der, når man behandler objekter med funktion som individuelle værker med sjæl? Hvordan kan brugsgenstande fortælle en historie? Og er en kaffekop med hul i bunden så kunst?

Jeg har et had/kærlighedsforhold til glasur. Brugt på den rigtige måde kan det fremhæve, understrege og agere blikfang. Men det har også evnen til at stjæle alt det jeg værdsætter mest: rå teksturer og lerets naturlige skønhed.

Det her glasagtige lag er, i min krøllede hjerne, det modsatte af ler. Glasur er en svær disciplin og en stor del af keramikkens verden og derfor har jeg selvfølgelig undersøgt og eksperimenteret med det på min vej.

Nogle keramikere er rene troldmænd, når det kommer til glasur. Og du kommer nok aldrig til at kunne overbevise mig om, at det på en eller anden måde ikke er en form for magi. Alligevel bliver det i min praksis bliver brugt mere og mere som en detalje snarere end fokuspunkt.

Her smider vi funktion og dens begrænsninger ud ad vinduet og lægger al fokus på form. Det er faktisk en svær disciplin, når man som jeg er opvokset i en arbejderfamilie, hvor kunst er noget der tilhører de andre og et galleri lige så godt kunne være en fremmed planet.

At få et værk til at se levende ud (eller tidligere levende) er nok min absolutte favoritbeskæftigelse på værkstedet. Jeg leger med organiske kurver og skarpe kanter som en anden doktor Frankenstein. Det er ren fryd for min kærlighed til naturvidenskab, horror og science fiction og fantasien får frit spil.

Efterhånden har jeg et halvt undrekammer af mystiske organismer, virkelige som selvskabte.