Nina Clark ceramics

Organiske skulpturer og rå funktionel kunst

Nina clark

I min keramikpraksis forvrænger og udforsker jeg natur gennem ler. Jeg elsker rå, jordagtige teksturer, taktile overflader og organiske former, der trækker beskueren ind i et andet univers. Samtidig søger jeg kontraster, enten i tekstur eller farve, der bryder med det forventelige.

Ved at tage udgangspunkt i det naturlige eller genkendelige og derefter tilføre et lag af mystik, inviterer jeg publikum til selv at digte med på værkets fortælling. Jo mere jeg kan udviske grænsen mellem virkelighed og fantasi, desto bedre.

Opstilling og titel er for mig lige så vigtige som værket selv. De guider uden at diktere.

Med baggrund som autodidakt, gennem årevis af kurser og selvstudium, er min praksis drevet af min dybe fascination af keramik som fortællemedie og en lyst til at udfordre materialets grænser.